Dreng på 7-11 år til teater-rolle - løn!

Du er 7-11 år gammel - og helst ikke højere end 140 cm. Du er vild med at optræde, og du kan godt lide at synge.

Så kom til børneaudition på "Det tabte land" fredag den 4. maj 2018 kl. 16.30 - 18.00 på Vendsyssel Teater, Banegårdspladsen 4, 9800 Hjørring.

Vi har brug for dig til rollen som maleren Poul Anker Bech, da han var en lille dreng i Vendsyssel, omtrent dengang din bedstefar var barn.

På scenen skal du optræde sammen med voksne. Du skal ikke sige replikker. Men du skal synge - og du skal kunne synge rent.

Vi vil gerne have, at du øver dig i at synge en af disse gamle sange til vores audition:

"I østen stiger solen op" eller "I skovens dybe stille ro". Bare første vers.

Du kommer til at deltage i prøverne sammen med en anden dreng. Til forestillingerne skal I dele rollen, så I spiller hver anden aften.

Du skal optræde tre gange om ugen i perioden 19. september - 20. oktober 2018. Til forestillingerne skal du møde kl. 18.30-22.00.

Forinden skal du regne med to-tre ugentlige prøver fra 20. august og frem til premieren.

Vil du melde dig til audition? Eller vil du eller dine forældre gerne vide lidt mere?

Så kontakt os.

Husk at skrive: navn, alder, adresse, mail, telefon.

Du må også meget gerne tage et foto af dig selv med din mobil og vedhæfte det.

Ansøgningsfrist: 4. maj 2018


Läs mer

Ansökningstiden har gått ut

Ansökningstiden för det här jobbet har gått ut. Du kan fortfarande läsa om det, men det går inte längre att söka.

Se alla jobb